top of page
JOB OPPORTUNITY
DIREKTØR for UDBUD og FORHANDLING af LÆGEMIDLER

BRIEF COMPANY PROFILE

Amgros er sat i verden for at skabe de bedste forudsætninger for mere sundhed. Deres kerneopgave er at sikre de offentlige danske sygehuse har den rette medicin og det rigtige medicinske udstyr til den rette pris, på rette sted, til rette tid og i rette kvalitet. Altid med patienterne for øje.


Mere sundhed for pengene


Viden, dialog og samarbejde er Amgros’ vigtigste værktøj, og deres opfattelse er at de bedste resultater skabes gennem dialog og partnerskaber – herunder bl.a. med Amgros’ ejere i regionerne, med deres samarbejdspartnere på sygehusapotekerne og høreklinikkerne, med deres leverandører i industrien og med deres mange gode partnere i det administrative og politiske system.


I et komplekst landskab med mange aktører og målsætninger er Amgros’ fokus at tænke nyt samt at agere smidigt og agilt, samtidig med at sikre en solid drift. Med stor forståelse for deres partnere, ønsker Amgros kontinuerligt at finde nye løsninger og få ting til at lykkes. Man ønsker derfor at skabe viden, finde viden, og være bindeleddet, der forener viden fra forskellige dele af sundhedsvæsenet. Målet er, at alle aktører bliver både klogere og dygtigere.


Med deres samarbejdspartnere har Amgros udviklet et stærkt og effektivt nationalt samarbejde. Det gør Amgros i stand til at løse opgaver i et helhedsperspektiv - lige fra patient til leverandør, og det betyder blandt andet, at regionerne kan tage ny medicin i brug meget hurtigt. De nationale erfaringer bruger Amgros til at udvikle samarbejdet med andre lande og til at opfylde deres vision - at blive internationalt anerkendt som rollemodel, når sundhedsbehov skal omsættes til handling.

Amgros har en ambition om at gøre en forskel for deres ejere og samarbejdspartnere.


Deres kerneydelse er at tilrettelægge og gennemføre udbud og indkøb for deres ejere i de danske regioner. Det bliver årligt til tusindvis af leveringer af lægemidler til de offentlige sygehuse, og alene i 2019 opnåede Amgros besparelser på over seks milliarder kroner.


Hos Amgros ønsker man at styrke og fremme sund konkurrence. Leverandører af medicin og udstyr skal føle sig fair behandlet, og de skal også fortsat kunne se perspektiver i at levere en bred palet af produkter til det danske sundhedsvæsen, der i en global sammenhæng er en mindre kunde.


Alt i alt har Amgros en vigtig opgave i at skabe bedre beslutningsgrundlag på sundhedsområdet. De overvåger markedet for lægemidler, så de er på forkant med udviklingen. De bygger bro mellem de politisk-administrative miljøer, de kliniske behov og de kommercielle interesser, med det formål at opnå balancerede løsninger.


Sammen med deres samarbejdspartnere skaber de mere sundhed for pengene.

Amgros er ejet af de fem regioner og ledet af en politisk bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen er interessentskabets øverste ledelsesorgan og har det overordnede ledelsesansvar, mens direktionen varetager den daglige ledelse.

THE POSITION

Området for Udbud og Forhandling af Lægemidler (UFL)

Området for Udbud og Forhandling af Lægemidler varetager et end-to-end ansvar for forhandling og udbudsprocesser på tværs af lægemiddelkategorier – herunder nye lægemidler, terapiområder med analog konkurrence og særlige indkøb af lægemidler.


Det overordnede fokus for Amgros som helhed – herunder Området for Udbud og Forhandling af Lægemidler - vil altid være på værdiskabelse med henblik på at omsætte organisationens kernekompetencer til skabelsen af 1) besparelser (gennem udbud og indkøb), 2) stordriftsfordele (gennem viden, kompetencer, analyser og logistik) og 3) rådgivning (gennem support, services, viden og koordinering).


Områdedirektøren vil få det overordnede strategiske, økonomiske og drifts- og udviklingsmæssige ansvar indenfor udbud og forhandling af lægemidler i tæt dialog og samarbejde med Amgros’ administrerende direktør og den øvrige direktion. Områdedirektøren er medlem af Amgros’ direktion.


Med henblik på at sikre, at Amgros’ lægemiddelforretning i fremtiden får et endnu stærkere strategisk fokus i forhold til at øge Amgros’ værdiskabelse, vil det desuden være Områdedirektørens ansvar, at sikre kontraktgrundlaget og de bedst mulige betingelser for regionernes indkøb og forsyning af lægemidler til sygehusene gennem udbud og forhandling.

POSITION PROFILE

Position title:

Direktør for Udbud og Forhandling af Lægemidler

Reporting line:

CEO

Location:

København

Traveling:

Begrænset

Responsibilities & Tasks:

  • Del af direktionen i Amgros og sammen med denne ansvarlig for den overordnede strategiske udvikling og drift af Amgros

  • Ledelse af ”Udbud og forhandling af lægemidler” (UFL) herunder ansvarlig for drift og udvikling på tværs af funktionen og tværorganisatorisk, så funktionen fremstår som en fagligt kompetent, proaktiv og troværdig samarbejdspartner

  • Sikre udarbejdelse af strategi og handleplaner for området, herunder at give retning og mål for områdets afdelinger, og sikre at resultater skabes og synliggøres

  • Ansvarlig for det samlede budget for UFL

  • Ansvarlig for Amgros’ samarbejde med sygehusapotekerne indenfor UFL’s faglige områder

  • Sparringspartner for den administrerende direktør i forhold til udvikling af Amgros’ overordnede forretning og forretningsområder med særligt fokus på forretningsudvikling inden for UFL

  • Sammen med resten af direktionen sikre, at der i chefgruppen sker en ledelsesmæssig og administrativ koordinering af aktiviteter, der har strategisk eller principiel betydning for Amgros’ økonomi, drift, planlægning, personale og administration

  • Ansvarlig for at de rette kompetencer er ansat i UFL i forhold til at nå de forventede driftsmål

  • Motivere, lede og udvikle UFL’s afdelingschefer og medarbejdere

  • Bidrage til og gå forrest i forhold trivsel og det gode arbejdsmiljø i UFL

  • Orientere direktionen om forhold i UFL, når det vurderes nødvendigt

  • Være en rollemodel og arbejde for at UFL’s medarbejdere forstår funktionen og deres rolle i Amgros

  • Leve op til den overordnede lovgivning og juridiske forhold, der vedrører UFL og driften af denne

  • Sikre at ledelse sker i henhold til Amgros’ gældende personalepolitikker, værdier og ledelsesgrundlag

Øvrige opgaver og ansvar:

  • Ansvarlig for at der er indsigt i og overblik over lægemiddelmarkedet i sekundærsektoren

  • Identificere og initiere aktiviteter, der bidrager til fortsat udvikling af Amgros forretningsmæssige udvikling i forhold til forhandling og udbud

  • Ansvarlig for Amgros understøttende arbejde for og koordinering med Medicinrådet

  • Som medlem af Amgros’ direktion og FILU medansvarlig for at Amgros til stadighed arbejder i tråd med SAKs’ visioner (Sygehusapotekerne og Amgros’ Koordinationsgruppe) og strategierne for de faglige fora

  • Etablere og deltage i nationale og internationale netværk og aktiviteter, der synliggør og udvikler Amgros’ forretning

Key success criteria:

  • Sikre udlevelsen af Amgros’s DNA i UFL

  • Succesfuldt identificere og initiere aktiviteter, der bidrager til fortsat udvikling af Amgros’s forretningsmæssige udvikling i forhold til forhandling og udbud

  • Initiere og sikre tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde, udvikling, innovation og effektivisering – såvel internt som eksternt

  • Bidrage til at skabe en succesfuld samarbejdsplatform mellem Amgros, leverandører og sygehusapotekerne i forbindelse med indkøb og forsyning af lægemidler

  • Levere på mål for medarbejdertilfredshed og motivation

CANDIDATE PROFILE

Educational background:

Videregående uddannelse

Language:

Dansk og engelsk – flydende i skrift og tale

Ideal experience and competencies:

  • Flere års erfaring fra lægemiddelbranchen - gerne fra både den offentlige side og fra private virksomheder

  • Bred erfaring med det danske sundhedsvæsen – både på det kommercielle, politiske og kliniske niveau – herunder gerne erfaring med/fra sygehusapoteker, lægemiddelkomiteer, Medicinrådet og lægemiddelindustrien

  • Grundigt kendskab til beslutningsveje og spilleregler i det danske sundhedsvæsen

  • Bred ledererfaring med linjeledelse – herunder ledelse gennem ledere – og med at skabe et stærkt organisatorisk samspil og resultater gennem andre

  • Kan matche et ledelsesteam, der evner at løfte i flok, og som er oprigtigt interesseret i den enkelte medarbejder

  • Erfaring med at indgå i nære og fortrolige samarbejder med andre senior ledere – gerne på direktions- og/eller bestyrelsesniveau

Personal competencies:

Kommunikation

Stærk kommunikator, der formulerer sig smidigt verbalt og på skrift og kommunikerer de centrale synspunkter i en diskussion på en klar, flydende og præcis måde. Evner verbalt at fastholde modtagernes opmærksomhed i formidlingssituationer


Strategisk tænkende (Visionær)

Tænker langsigtet og er i stand til at formulere en vision. Fokuserer på den bredere sammenhæng og de mere vidtrækkende konsekvenser; evner at se ud over de umiddelbare vanskeligheder; inddrager omverdensperspektiver, tendenser og strømme i udviklingen af strategi og planlægning


Resultat- og målorienteret

Opstiller synlige og relevante mål for organisationen, fokuserer på resultatet af aktiviteter/handlinger og evner at fastholde fokus på et problem, et synspunkt eller en handlingsplan, indtil det ønskede mål er nået


Inspirerer og motiverer

Et godt menneske, der skaber arbejdsglæde og engagement omkring sig; er synlig, nysgerrig og inddragende; fremmer opnåelsen af de opstillede mål ved at fremme en klar oplevelse af succes, fællesskab og formål. Inspirerer til en engageret, bidragende og positiv indstilling til arbejdet; nysgerrig på menneskers samspil og medarbejderes individuelle behov


Tage styring og inddrager

Sørger for, at medarbejdere/kolleger har en klar opfattelse af retning for arbejdets udførelse; er uddelegerende, medinddragende og holistisk i sin samarbejdstilgang. Tager styringen, organi­serer ressourcer og styrer andre mod succesfuld udførelse af opgaverne. Driver projekter fremad, så de centrale mål nås og får ting til at ske og følger op på dem


Struktureret & systematisk

Evner at skabe sammenhæng i mål og handlinger og stiller dem i forhold til hinanden; skaber rammerne for en systematisk udløsning og udnyttelse af kompetencer og læring; organiserer arbejdet og indsats; er metodisk i sin arbejdsindsats


Stakeholder management

Fremstår dynamisk og udadvendt og som en åben og tillidsvækkende person. Er god til at begå sig på flere niveauer i organisationen. Besidder en positiv og seriøs fremtoning internt i koncernen såvel som eksternt

For further information:

Henrik Brabrand, Adm. Direktør

Albright Partners A/S


E: hb@albright.dk

bottom of page